Lines Chokorangekage – Chokoladekage med Orangesmag

Chokoladekage med appelsinsmag
Chokoladekage med appelsinsmag og chokorangeglasur

Dette er en super lækker opskrift på en chokoladekage med appelsinsmag. Ægte chokorangekage. Den er super nem og smager fantastisk.

Lines Chokorangekage

Lækker chokoladekage med orangesmag og chokorangeglasur
Forb. tid15 min
Tilb. tid1 t 15 min
Samlet tid1 t 30 min
Ret: Dessert, Kage
Keyword: chokoladekage, bradepandekage, appelsin, glasur
Antal: 10 Personer
Forfatter: Line Salomonsen

Equipment

  • Kageform/bradepande som er ca. 24 x 24 cm.

Ingredienser

Kagedej

  • 175 gram blødt smør
  • 4 appelsiner Disse skal presses og vi skal bruge appelsin skrællen, så køb helst økologisk.
  • 3 spsk kakaopulver
  • 250 gram rørsukker
  • 250 gram hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 1 dl creme fraiche 18%
  • 2 æg

Glasur

  • 75 gram smør
  • 3 spsk kakaopulver
  • 1 spsk appelsinsaft
  • 3 dl flormelis
  • 1 tsk vanillesukker

Pynt

  • 1 – 2 spsk Revet appelsinskræl

Sådan gør du

Kagen

  • Start med at smøre kageformen med smør/margerine (du kan med fordel bruge fedtstof på spray). Klipklip et stykke bagepapir så det passer til bunden af formen. Læg bagepapiret oven på den smurte bund, og giv derefter bagepapiret et tyndt lag smørelse. Drys til sidst formen med et let lag mel. Sørg for det kommer op på alle sider og ud i alle kanter. Alt dette gør at kagen er meget lettere at få ud af formen.
  • Riv skrællen af de fire appelsiner og sæt den til side, Pres saften ud af de fire appelsiner og hæld en dl fra til kagedejen. Gem resten af saften til senere.
  • Tænd ovnen på 170 grader varmluft og lad den varme op imens du blander dejen.
  • Hæld sukker og smør i en skål og rør godt indtil det er nærmest skummende at se på.
  • Tilsæt et æg ad gangen og sørg for det er mixet godt inden du tilsætter næste æg. Rør dejen godt igennem til æggene er helt blandet sammen med sukker og smør.
  • Tilsæt resten af ingredienserne, mel, salt, vanille, creme fraiche, appelsinsaft, kakaopulver og bagepulver, og rør dejen godt sammen i til den bliver jævn. Det tager ca. 3-4 minutter.
  • Hæld dejen i den klargjorte kageform og fordel den så jævnt som muligt over hele formen. Det er vigtigt kagen ikke er meget tykkere i den ene side.
  • Bag kagen i ovnen ved 170 grader i ca. 30-35 minutter. Der er forskel for ovne, så hold øje med kagen, og brug en gaffel eller tandstik til at tjekke hvornår kagen er færdigbagt.
  • Når kagen er færdig tager du den ud og sætter den til at køle af. Den skal være helt kold inden du kommer glasur på. Hvis du er lidt utålmodig (det er jeg!) kan du evt. sætte kagen ved et åbent vindue.
  • Imens kagen køler af tager jeg altid et stykke rent bagepapir og lægger på den varme plade fra ovnen. Herefter spreder jeg den revne appelsin skræl ud på papiret og lader det stå på komfuret. Dette er for at dehydrere skrællen lidt så den er nemmere at drysse ud over kagen som pynt.

Glasur

  • Smelt smør ved svag varme i en gryde og tilsæt kakao og appelsinsaft. Rør det godt sammen og tag det herefter af varmen.
  • Tilsæt flormelis og vanillesukker rør det godt igennem så glasuren bliver jævn og tyk.
  • Fordel glasuren jævn på den nu afkølede kage. Start i midten og spred glasuren ud til alle kanter i en nogenlunde ensartet lag. Lad glasuren sætte sig lidt.
  • Slut af med at drysse den revne appelsinskræl ud over kagen.

Hvis du gerne vil have lidt kraftigere appelsinsmag i selve kagen kan du med fordel putte lidt revet appelsinskræl i selve dejen også.

Du vil sikkert opdage at der er lidt appelsinsaft tilovers når du er færdig med at bage kagen, så du kan jo passende belønne dig selv med et stykke lækker kage og et lille glas friskpresset appelsinjuice!

Når du har prøvet denne lækre chokorangekage, vil jeg rigtig gerne høre hvad du synes i kommentarfeltet! Jeg er superglad for feedback, og udvikler altid på mine opskrifter. Du må også meget gerne smide en kommentar hvis du har nogen spørgsmål.

Velbekomme!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.