Om Affairsmagazine.com

Affairsmagazine er en blog som startede cirka 10 år siden som en slags underholdningsblog på engelsk hvor vi var flere, fra hele verden, som skrev indlæg. Sådan kørte den i godt og vel 4 år inden det langsomt løb ud i sandet.

Siden da har jeg tænkt længe over hvad jeg ville bruge siden til, og nu er jeg landet på at det bliver en side der handler om alt det jeg synes er interessant.

Krimi Fra Den Virkelige Verden

Lige så længe jeg kan huske, har jeg været fascineret af krimihistorier fra den virkelige verden. Det er muligt jeg har arvet lidt af interessen fra min far, som ofte læste true crime bøger som han havde købt på en af sine rejser, da jeg var mindre.

Jeg elsker at se dokumentarer og læse om politiets arbejde med at opklare en sag. De forskellige teknologier de bruger og lignende.

Ligeledes finder jeg det interessant at læse om de forskellige mordere og hvilken psykologi der ligger bag deres handlinger.

Sidst men ikke mindst er jeg meget interesseret i historie, hvilket også betyder at jeg højst sandsynligt vil tage fat i nogle rigtig gamle sager en gang imellem når jeg skriver om krimi fra virkeligheden.

Mad

En anden interesse jeg har er madlavning. Jeg synes det er spændende at finde og prøve nye opskrifter, ligesom jeg elsker at gøre dem til mine egne.

Jeg prøver som regel, når jeg laver mad, at gøre det nogenlunde billigt, men engang i mellem kan det godt være der kommer lidt “finere” madlavning ind over.

Jeg er specielt glad for italiensk og mexicansk inspireret mad, så der vil nok være ret stor fokus på retter fra disse egne, men det udelukker ikke at der dukker noget op fra andre egne. Det er udelukkende baseret på hvad jeg synes smager godt.

Om Mig

Jeg hedder Line og jeg er 39 år gammel. Jeg er uddannet med en BA i engelsk med dansk som sidefag fra SDU i 2008. Siden da har jeg været gået ned med stress og er nu endt med at arbejde i en tøjbutik.

Men min største passion har altid været at skrive og fortælle. Jeg har skrevet noveller og små historier lige så længe jeg kan huske. Jeg tror fortællergenet kommer fra min farfar som altid fortalte historier om vikingerne og lignende da jeg var barn.

Jeg lavede min første website i slutningen af 90erne, da jeg var kæmpe fan af Backstreet Boys, og har haft website eller blog lige siden. Dog har de aldrig været helt så fokuserede før jeg startede affairsmagazine.com.

Jeg håber du kan lide min blog/webside og hvis du har spørgsmål eller forslag til noget jeg kan gøre bedre, anderledes eller bare noget du synes der mangler, så tag fat i mig via Kontakt-siden. Så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt! 🙂

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.